Jeg havde en fornemmelse af, at der lå et eller andet derude og ventede på mig, og jeg var sikker på, at det var noget godt, så jeg havnede i en genbrugsbutik på udkig efter det, der havde givet mig den fornemmelse og nærmest tiggede om at blive en del af samlingen.
Ret nøjagtig to minutter gik der, inden jeg havde plukket de første ting fra hylderne…
En “glacier”-farvet Game Boy Advance. In. The. Box. Med dertilhørende Pokémon Gold Version. Yay! PO-KE-MON!!
Taske med link-kabel og lampe, så jeg kan spille i mørket.
Glad og tilfreds fortsatte jeg med at snuse rundt i butikken for lige at se, om der var andet, der kunne fange min interesse, selvom det her egentlig er alt rigeligt for en enkelt tur udelukkende baseret på en mavefornemmelse, men alligevel var der et par enkelte ting, der sneg sig med på vej ud.
Sherlock Holmes: The Awakened, for hvem kan sige nej til et godt adventurespil? Der var godt nok ingen manual med, men skiven fejler absolut intet.
Madonnas “True Blue” LP med plakat. Guilty pleasure eller snedig investering?
Alt i alt er jeg en happy camper i dag