Amiga ting!

Jeg havde helt glemt, at jeg havde bestilt dem, men her er de. Flight of the Amazon Queen til Amiga og Universe til CD32!

Det er jo ren porno! Til dem, der ikke kender til Flight of the Amazon Queen på forhånd, så er det lige dele Indiana Jones og Jagten på Nilens juvel. Hele 11 disketter skulle der til for at få plads til hele eventyret, men det er tennisalbuen værd at skulle skifte dem, for det er et af de fineste adventure spil til Amigaen sammen med Monkey Island 2 og Fate of Atlantis, som også krævede 11 disketter.

Universe er igen et adventure spil af den bedste skuffe og ligner på mange punkter Beneath a Steel Sky (Vil den person, der i sin tid lånte mit eksemplar, men aldrig afleverede det tilbage igen, venligst melde sig?) med grafik, der kunne gøre Syd Mead blød i knæene. Her er lidt screenshots.

Begge spil er sprit nye og minty friske, og historien bag anskaffelsen er lidt spøjs, men det må vente til en anden dag. Min dag er reddet. Er din?