Kategoriarkiv: Film

The Evil Dead

Udgivet den af
Svar

Næppe har nogen anden film, måske lige med undtagelse af The Rocky Horror Picture Show, opnået en så stor kultstatus som The Evil Dead – og per definition også Evil Dead 2 og Army of Darkness.

Manden, legenden, fænomenet, den evige B-film-skuespiller Bruce Campbell har om nogen gjort det acceptabelt at se og medvirke i film, der virkelig skraber bunden af Hollywoods septiktank.
Lad det være sagt med det samme, jeg elsker The Evil Dead serien og håber inderligt, at der kommer en efterfølger, selvom Campbell ikke var til at vride noget ud af i den nyligt afholdte AMA på reddit.

Hvad det præcist er, der gør film som The Evil Dead værd at se, er svært at sætte en finger på. Måske er det følelsen af at tænke “hold da kæft, det der kan jeg sgu også lave!” eller måske er det bare synet af 200 liter blodrød majssirup, der fosser ud ad væggene. Måske er det noget helt andet? Hvorom alting er så er The Evil Dead blevet et fænomen, og der findes næppe nogen, der ikke har set den eller i det mindste hørt om den. Skulle det dog alligevel være tilfældet, så er det historien om fem venner, der tager på weekendtur i en hytte langt ude i skoven, hvor de finder Necronomicon, de dødes bog. I kælderen under hytten finder de også et bånd, hvorpå der er indtalt besværgelser fra bogen, og en efter en bliver de besat af onde ånder, indtil kun vores helt Ash er tilbage og må slå, skyde og save for at overleve.

Det lyder måske nok som enhver anden nyere teen-flick, der tilsyneladende bliver spyttet ud, men tilbage i 1982 opnåede den i England som en af de første status som en regulær Video Nasty og blev endvidere forbudt i flere lande, herunder Finland, Irland, Island og Tyskland. Tyskerne var helt fremme i forreste linie med høtyve og fakler, og filmen var derfor forbudt helt frem til 1992, hvor en skamklippet udgave endelig fik lov til at slippe igennem censuren.

Det er uundgåeligt for en film af denne status ikke at blive kopieret, redigeret og på andre måder remixet til noget helt andet, og i 2004 så en Evil Dead musical dagens lys, men det, jeg egentlig vil tage fat i, er det første computerspil baseret på filmen. Og hvorfor så lige et spil fra 1984 og ikke Hail to the King, A Fistful of Boomstick eller Regeneration? Svaret er helt enkelt: På grund af DET HER:

Læs resten →

Resident Evil: Ad Nauseam

Udgivet den af
1

Ja, traileren til Resident Evil: Afterlife har ramt nettet, og selvom det er film nummer 4 i rækken, har jeg alligevel nogle ord at give den med på vejen.

En.. vampyrzombie (eller måske en helt almindelig vampyr?) med røde øjne kaster sine solbriller efter kameraet, hvilket efter sigende skulle være en superfed effekt, eftersom hele molevitten er filmet med Fusion Cam (Avatar-vision yo!). Der er dog en enkelt hage eller to ved denne scene.
Personen, der kaster brillerne, afslører sine albinorøde øjne, så måske burde han bare have beholdt brillerne på, og så er der lige genkendelsens bitre smag, når det går op for en, at præcis denne kaste-sine-solbriller-scene er blevet filmet før. Med Tom Cruise i kasterollen. I Mission Impossible 2. Mission Impossible var godt nok ikke i fancy 3D, men alligevel har jeg svært ved ikke mentalt at indsætte Tom Cruise i vampyrzombieskurkens sted, og så falder uhyggen en anelse til jorden.

Hold da kæft, så du lige, hvor stor ham der var?! Sidst jeg tjekkede, var zombier ikke større end almindelige mennesker, men hvis man ser på RE: Degeneration, er det ikke småting vores kære T-virus kan gøre ved mennesker, men nu var det også en ren computeranimeret film, og klippet med den store filur med hammeren i traileren får det hele til at virke mere som en blanding af Blade 3 og en prototype på Paul W.S. Andersons kommende Castlevania-film fremfor en rendyrket film i Resident Evil universet.

Forstå mig ret, jeg har set de første to Resi film tæt på en fantasilliard gange, og 3′eren skuffede mig i biografen, men alligevel købte jeg den af pligt. Det skal dog siges, at 3′eren faktisk er en ganske underholdende actionfilm, og det, der ødelagde den for mig i biografen var ikke filmen i sig selv men CAP-mærkerne (Coded Anti-Piracy, prikker på filmen, der identificerer biografen man ser den i), der bare var OVERALT hele filmen igennem.

Når det så er sagt, ser jeg frem til næste kapitel i Resident Evil historien, selvom jeg dog venter på dvd’en, hvor jeg forhåbentlig kan se den i ganske almindelig 2D.